(Illustrationsbillede: Billedet viser hverken Mikko eller Mikko's hovedtelefoner. Men det kunne det godt være)
Jeg fik Valcos støjreducerende hovedtelefoner til vinteren. Jeg testede dem i forskellige situationer, primært på arbejde og i arbejdsrelaterede situationer. Jeg lovede at skrive mine tanker og erfaringer om dem. Men først lidt om min baggrund.
Jeg arbejder i lederstillinger i en kommerciel virksomhed, og arbejdet er hektisk; nogle gange i Tampere, andre gange i Helsinki eller for eksempel Jyväskylä. På de værste dage er der omkring ti kontekstskift. Projekter og opgaver, som jeg skal tage stilling til, er typisk mellem ti og femten ad gangen. Nogle gange arbejdes der i toget, andre gange i mødelokaler; nogle gange er der mulighed for at arbejde i et rum ved siden af mange larmende mennesker. Nogle gange spiller musikken højt, og snakken går. Så man kan sige, at det er ret forstyrrende og varierende miljøer at arbejde i.
Mit arbejde kræver meget tankevirksomhed, og jeg har ofte brug for ro eller stilhed for at kunne fokusere på én ting, indtil en bestemt del er færdig. Tidligere blev jeg nogle gange hjemme for at arbejde i fred, men med små børn er det ikke længere muligt at arbejde uforstyrret hjemmefra. Nogle gange har jeg endda taget til bibliotekets læsesale eller lignende for at udføre opgaver, der kræver koncentration, men i praksis er det ikke muligt som en konstant arbejdsmetode.
Jeg fik Valcos støjreducerende hovedtelefoner til test fra deres prøveparti vinteren 2018. Jeg havde tidligere erfaring med de første støjreducerende hovedtelefoner fra Sennheiser, så jeg har en forståelse for gode støjreducerende hovedtelefoner, selvom jeg ikke er en hi-fi entusiast.
Første indtryk var på en eller anden måde overvældende. Hovedtelefonernes del, der dækker hele øret, blokerer allerede en stor del af den omgivende støj. Når støjreduktionen tændes, forsvinder resten af verden. Jeg var ret imponeret over hovedtelefonerne alene på grund af dæmpningen af omverdenen, men så satte jeg noget god, hjemlig Sibelius på, nogle gange noget andet klassisk og Waterscapes naturlyde for at lette koncentrationen, mens jeg opdaterede processer om vinteren.
Der er bestemt ikke noget at klage over i lydverdenen, det føltes som at være i en koncertsal. For ikke kun at rose, må jeg indrømme, at jeg ikke var vant til hovedtelefoner, der dækker hele øret. Det tog lidt tid at vænne sig til; på den anden side var kompromiset ret nemt: jeg kunne arbejde i fred, selv tæt på en flok åbent kontor-aber.
Som jeg nævnte tidligere, er mit arbejde ret mobilt og uafhængigt af sted. Derfor har jeg hele vinteren og foråret slæbt hovedtelefonerne med overalt, som ellers er lidt store. Størrelsen på hovedtelefonerne generer ikke, når der er et virkelig premium etui med.
Ildprøven for hovedtelefonerne var nok et lync-møde, hvor Valco-hovedtelefonerne var tilsluttet mobilen via bluetooth, mens jeg måtte gå fra Helsinki hovedbanegård til Katajanokka, samtidig med at jeg talte, og ved siden af brølede Abiturienternes lastbilparade. Resultatet var, at jeg kunne høre mødediskussionerne fuldstændigt, og mikrofonerne i hovedtelefonerne opfangede min tale til mødet, men lastbilstøjen blev filtreret væk, så de andre i mødet ikke hørte det. Ja, hovedtelefonerne fungerer altså også som håndfri. Det kunne man nok allerede regne ud.
På toget har jeg næsten altid haft hovedtelefonerne på. Lyncs fungerer ikke så godt der, da man ikke kan tale uden, at medpassagererne hører, hvad man siger. Det er ret nemt at falde i den fælde, for når støjreduktionen er tændt, forsvinder togets brummen og snakken fra de ældre damer ved siden af, og man glemmer let, at man er i et tog. På grund af det, har jeg lyttet mere til musik på toget. Størrelsen på hovedtelefonerne ser ud til at give en del mere kapacitet til bassen sammenlignet med Apples hvide ørepropper. Det er vel ikke så mærkeligt.
For at nævne nogle praktiske ting om hovedtelefonerne, indeholder pakken altså premium støjreducerende hovedtelefoner, som kan tilsluttes en lydkilde og mikrofon med et traditionelt kabel (!) eller alternativt kan man bruge bluetooth. På den ene hovedtelefon er der touch-kontroller til volumen og skift af numre. Man skal lige vænne sig til dem. Retningerne bliver nogle gange forvirrede.
Der er intet at klage over med batterilevetiden, da batteriet aldrig er løbet tør. Jeg sætter af og til hovedtelefonerne til opladning med USB-kabel, så jeg har ikke bekymret mig om det. En væsentlig faktor for, at jeg har taget hovedtelefonerne med overalt, er også det allerede nævnte ordentlige beskyttelsesetui. Sådan et havde jeg også i mine første rejse-Sennheisere. De skulle altid foldes kompliceret sammen, så deres brugervenlighed led. Valcoerne kan man bare smide i etuiet, når man drejer ørekopperne og lukker lynlåsen.
Alt i alt kan jeg varmt anbefale disse hovedtelefoner. Som baggrund kan jeg nævne, at selvom jeg blev bedt om at skrive om mine erfaringer, skriver jeg neutralt, altså blev jeg ikke bedt om at skrive rosende ord.
Jeg er ved at skaffe et større parti af disse hovedtelefoner til os på arbejdet, da jeg lod andre teste dem, og uden undtagelse var responsen positiv. Så kan de andre også arbejde i fred hos os.
- Mikko J.
Del med venner:
Gode støjreducerende hovedtelefoner er vigtige for en pilot